Candlelight

  • 1.295,00 DKK
  • Prisen er inkl. moms
Brand: Le Klint
Tilgængelighed: På lager
+ -
 

Design: Philip Bro Ludvigsen

Dimensioner: 12 cm i diameter, 27 cm høj

Materiale:
        Sort: Sort kort, sortbejdset egetræsbøjle, voks, glas, messing
        Lys eg: Egetræ, voks, glas, messing

Ledning: Lampen oplades via USB, hvorfor den leveres uden ledning. Lampen oplades med det medfølgende kabel som tilsluttes via USB stikket til en oplader. Det kan f.eks. være en oplader fra en telefon eller direkte i computeren. Oplades med en 5 V/1 A enhed. En fuld opladning tager 4 timer. Mens lampen oplades blinker lyset på en svagere styrke for at vise den oplader. Når den stopper med at blinke er den ladt op.

Lyskilde: Lampen leveres med en indbygget LED lyskilde. Lyskilden er udviklet specielt så det ligner en lille flamme der står og brænder. Lampen er genopladelig, læs om dette nedenfor. Selve lyset er lavet i rigtig voks og er derfor følsomt overfor høje varmegrader. Voksen bliver blød ved ca. 50 grader. Derfor anbefales det at flytte lampen væk fra stærkt sollys og undgå at benytte den i meget varme rum/steder så som havestuer og vindueskarme i sommerperioden. Lysfarven varierer mellem 1900-2100 Kelvin. Lyset udsender 3 lumen og kan lyse i 200 timer inden behov for genopladning. Når det er ved at være tid til at oplade lampen, vil man opleve at lyset falder i intensitet som et tegn på at den snart mangler strøm

NB: CANDLELIGHT er ikke en udendørslampe! Den bør derfor kun medbringes udenfor i tørt og lunt vejr. Den skal samtidig beskyttes mod høj varme og direkte sollys, da bunden er i ægte stearin.

Den flotte lanterne skaber en hyggelig stemning indendørs såvel som udendørs. Og så kan den nemt flyttes rundt i hjemmet, alt efter hvor du vil sprede lys og varme. Kuplen i mundblæst glas får LED-lyset til at spejle sig og leger med illusionen om det levende lys. CANDLELIGHT er trådløs og genopladelig, så den kan bruges igen og igen. Lanternen lades nemt op ved hjælp af USB, og en opladning holder ca. 200 timer svarende til 5 timers brug dagligt i 40 dage.

Opladningstid med USB: ca. 4 timer.

Glaskuplen er aftagelig.

Med udgangspunkt i moderne lysteknologi og kvalitetsmaterialer har Philip Bro Ludvigsen designet CANDLELIGHT - en elegant og enkel lanterne, som både passer smukt til den nordiske indretningsstil og også tager hensyn til det gode indeklima.

Det er vores hyggelige, nordiske tradition med at tænde stearinlys, som har inspireret Philip til at designe et godt alternativ til de levende lys. Resultatet er en ny poetisk og dekorativ lanterne med genopladeligt LED-lys, som kan anvendes året rundt. Lanternen giver en oplevelse af de hyggelige levende lys med dens blafrende flamme og bund af ægte stearin, men den giver et sundere indeklima på grund af det genopladelige LED-lys. Med sin bøjle fremstillet i træ kan CANDLELIGHT med et snuptag medbringes og placeres overalt, hvor der er behov for lys. 

Philip Bro Ludvigsen

Industriel designer, 1962philipbroludvigsen

Philip Bro Ludvigsen er uddannet på Skolen for Brugskunst i 1989 og har undervist på Danmarks Designskole og National Institute of Design, India.

I 1998 etablerede han sin egen tegnestue “philip bro”. Kunderne tæller bl.a. George Jensen, Eilersen, Softline, Royal Copenhagen, IKEA og ikke mindst LE KLINT.

Philip Bro Ludvigsen har siden starten af 1990’erne designet adskillige klassiske lamper for LE KLINT, som alle er moderne variationer af Kaare og Esben Klints berømte foldede skærme.

I 2003 skabte Philip Bro Ludvigsen den elegante pendel LE KLINT Model 190 “SUNFLOWER”, som også blev lanceret i en loft- og væglampe version.

Den store fornyelse for LE KLINTs samarbejde med “philip bro” skete i 2004, da Philip Bro Ludvigsen designede lampeserien UnderCover by LE KLINT. Hans første tanke var at lave en moderne “indpakning” af de klassiske lampeskærme - en fusion af nyt og gammelt. Idéen udviklede sig dog hurtigt til at UnderCover pendlerne også var ideelle til udskiftelige inderskærme i forskellige farver og mønstre, således at man kan skifte skærm alt efter sæson og humør. 

Senest har Philip designet den dekorative CANDLELIGHT, der med et snuptag kan medbringes overalt i hjemmet, hvor der er behov for lys.