Flindt Pullert

  • 9.695,00 DKK
  • Prisen er inkl. moms
Brand: Louis Poulsen
Tilgængelighed: På lager
+ -
 

Design: Christian Flindt

Koncept: Armaturet udsender en asymmetrisk, blød og bred nedadrettet lyskegle. Lyset skaber et organisk mønster på jorden omkring det sted, hvor pullerten er opstillet.

Overflade: Aluminiumsfarvet eller cortenfarvet med struktureret overflade, pulverlakeret.

Materiale:
        Top: Støbt aluminium
        Reflektordel: Støbt aluminium
        Mast: Ekstruderet aluminium
        Fodplade: Støbt aluminium

Lyskilde: Pullerten er udstyret med 2 LED-lamper for at maksimere den lodrette lysfordeling.

Projektet startede i 2011 og har gennemgået flere faser. I forbindelse med en udstilling på Brænderigården i Viborg kommer ideen til at udvikle en pullert til belysning af stedets parkområde.

Dette blev gjort i dialog med Viborg Kommune, Viborg Energiforsyning, Viborg Kunsthal, landskabsarkitekter og Louis Poulsen. I 2012 blev prototypen på pullerten anvendt til udstillingen i Viborg, og tilbagemeldingerne var så positive at Louis Poulsen besluttede at gå videre med udviklingen af standardproduktet.

Pullerten bliver optimeret yderligere både med hensyn til materiale kvalitet, lysfordeling og effektivitet, og blev præsenteret på light + building 2014 i Frankfurt.

Christian Flindt

(f. 1972)Christian Flindt the designer

Den københavner-baserede designer Christian Flindt har etableret sig med et international omdømme for sin fornyende og eksperimentielle tilgang.

Christian Flindt er uddannet MAA og MDD fra Aarhus Arkitektskole i 2002. 
Han startede sit eget designfirma i 2003. I dette vægtes kommunikationen mellem mennesker højt, og hans fokus på dette viser sig i måden, han revurderer møbler på. Hans møbler skal inspirere mennesker til at skabe nye forbindelser.

Christian Flindts modige og friske designs i traditionelle konstruktioner viser, at han er en designer, der tør at eksperimentere. Han udvikler nytænkende møbler og bl.a. gennem sit arbejde med LED-design, formår han eksempelvis at samle felter som belysning- og møbeldesign.

Christian Flindt startede sit samarbejde med Louis Poulsen i 2006 og udviklede her igennem Flindt 220 gulvlampe, Flindt 220 pendel, Flindt 475 pendel, Flindt pullerten og senest LP Grand pendel.

Yderligere er Christian Flindt kendt for sine skulpturelle og priste stole; Orchid, Ripple Chair og Light Lounger. Han har udstillet og deltaget ved messer over det meste af verden og har modtaget priser som Bo Bedres Designpris i 2005, Bolig Magasinets Design Award, for Louis Poulsens Flindt serie, Statens Kunstfonds treårige kunststøtte i 2012, Knud V. Engelhardts Mindelegat 2013, ELFORSK Prisen 2014 for energiforskningsarbejdet belønnet af Dansk Energi, og Kold Christensens Æreslegat i 2015.