PH 4/3 Pendel

  • 3.995,00 DKK
  • Prisen er inkl. moms
Brand: Louis Poulsen
Tilgængelighed: På lager
+ -
 

Design: Poul Henningsen.

Materiale: Hvid, optrukket, pulverlakeret aluminium

Koncept: Armaturet er designet ud fra princippet om et reflekterende treskærmssystem, som sender størstedelen af lyset nedad. Skærmene er af metal og hvidlakerede, hvilket sikrer en blød og komfortabel lysudsendelse

Dimension: Diameter 400mm, højde 200mm. Ledningslængde: 3m

Vægt: Maks. 1 kg

Lyskilde: Maks 100W E27

Energiklasse: A+ - E

PH 4/3 pendel blev lanceret i 1966.
Den er designet efter samme princip som det øvrige 3-skærmssystem.

Poul Henningsen designede 3-skærmssystemet allerede i 1925-1926, hvor PH i samarbejde med Louis Poulsen tegnede de første lamper til en udstilling i Paris.

lamp 1600x900

Gennem hele sit liv søgte PH at skabe det blændfri lys, rette lyset hen, hvor der var brug for det og skabe bløde skygger. Denne lampe er en forenklet model af en lampe, PH tegnede i 1929
Lampen indbragte dengang højeste udmærkelse på Verdensudstillingen i Barcelona. Igennem årene har metalpendlerne været produceret i mange forskellige størrelser og farver.

PH 4/3 serien var de sidste lamper - sammen med PH Væg, Poul Henningsen designede inden sin død i 1967. 

energiPH 4 3 Pendel DK

Poul Henningsen

(1894-1967)Poul Henningsen

Poul Henningsen blev født i København af den berømte, danske forfatterinde Agnes Henningsen. Han færdiggjorde aldrig sin uddannelse som arkitekt, men studerede ved Københavns tekniske skole på Frederiksberg i perioden 1911-1914, og derefter tre år ved det Tekniske Universitet i København.
Han startede med at praktisere inden for traditionel funktionalistisk arkitektur, men gennem årene ændrede hans professionelle interesser sig til hovedsagligt at fokusere på belysning, hvilket også er det, der gjorde ham mest berømt. Udover at være designer, begyndte han også at skrive og blev journalist og forfatter.

En kort periode i begyndelsen af 2. verdenskrig var han arkitekt i Tivoli i København. Men som så mange andre kreative mennesker måtte han flygte fra Danmark under den tyske besættelse. Han blev snart en vital del af den danske koloni af arkitekter i Sverige.

Den mest betydningsfulde belysningsdesigner for Louis Poulsen, og hans ideer ligger til grund for firmaets belysningsfilofi.
En kulturpersonlighed der foruden lys bredte sig ud over revy, satire og samfundskritik.

Samarbejdet med Louis Poulsen startede i 1925 og fortsatte frem til hans død.